januar 20, 2023

Tillykke Johannes V.!

Farsø 20. januar 1873. Hvem kunne have forudsagt, at på den dag, fødte dyrlægen i Farsøs hustru den tredje og seneste danske modtager af Nobelprisen i litteratur?

Navnet på den nyfødte er naturligvis Johannes Vilhelm Jensen, eller Johannes V. Jensen, som der står på langt de fleste af de bøger, han skrev og udgav. Han begyndte under pseudonymet Ivar Lykke, men det var i den mere kulørte og langt fra Nobels litteraturpris-kandiderende genre.

Forfatterskabet blev omfattende og breder sig over og blander mange genrer: romaner, noveller, myter, journalistik, essays, digte, avispolemik, og oversættelser og gendigtninger var der også, og kontroversiel var han: homofob, racist, kvindehader.

Men han var også himmerlænding, københavner, berejst, en blændende reporter og rejseskribent, nyskabende poet og naturlyriker, og forfatter til det tyvende århundredes bedste danske roman, Kongens fald.

Som nævnt er forfatterskabet omfattende, og der er rig mulighed for at dykke ned i forskellige aspekter af forfatterskabet, også de kontroversielle, for man kommer ikke uden om Johannes V. Jensen, hvis man vil kende dansk litteratur.

Hvorfor holder toget her time efter time?

Hvorfor er min skæbne gået i stå her?

Skal jeg flygte for regnen og åndsfortærelsen

i Danmark, Indien og Japan

for at regne inde og rådne i Memphis,

Tennessee, U.S.A.?

Bogmanden holder især af digtene, dem han udgav i 1906 under titlen "Digte", fordi de ikke kun handler om naturglæde eller håbløs forelskelse, men er så hudløst ærlige: det moderne menneskes tvivl og desperation, og samtidig har de en snert af journalistens trængsler over sig: Korrespondenten rapporterer om sig selv.

Jeg har i øjeblikket et stort udvalg af titler af Johannes V. Jensen, både ungdomsværkerne, myterne, essays, de enkelte værker i romanserien "Den lange rejse", og "Den lange rejse" i den redigerede tobindsudgave. Se alle bøgerne her.

God fornøjelse.

P. S. I Johannes V. Jensens fødeby, Farsø, findes der et rigtig fint Museum for forfatteren (og hans søster, forfatteren Thit Jensen), som du bør besøge.

smartphone

Tilmeld dig Bogmandens nyhedsbrev

Tilmeld dig Bogmandens nyhedsbrev og få to dages forspring! Nyheder og særlige tilbud annonceret i nyhedsbrevet lægges først på Facebook, Instagram og hjemmesiden 48 timer senere. Vi udsender nyhedsbreve en til to gang om ugen. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

Tusind tak for at du abonnerer på Bogmandens nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsbrev.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram